søndag den 5. april 2009

Palmesøndagsvandring til Jesu´ ære!

Så er jeg lige kommet hjem fra palmesøndags-vandring på Oliebjerget fra Fadervor kirke, forbi profeternes gravplads, kedrondalen og Getsemane Have etc. og ned til den gamle by ved Løve Porten.
En helt fantastisk oplevelse! 3000 troende fra alle kirkesamfund og lande samlet på et sted, turister som fastboende, for at fejrer denne dag, hvor Jesus kom ridende på æslet og blev hyldet med palmegrene! Trafikken var stor, da vi skulle derop. Vi endte med at blive smidt af bussen 1km. før mødestedet. Jeg kom fra busstationen sammen med 2 andre danskere, så vi skulle jo lige finde de andre danskere, men det er jo nemt nok, når vi har dannebrog...

Jeg havde desværre ikke kunne få en palmegren med mig.. både af den årsag, at det jo kunne være det kostede ekstra i bussen og fordi mine sko var også for glatte, men da jeg stod i kanten af vejen, kom der pludselig en lille dreng hen med et stor hvidt kors til mig! Jeg spurgte hvorfor, prøvede at give den tilbage til ham, men han vil ikke havde den. Jeg fandt ikke helt ud af, hvorfor jeg lige skulle have den, men jeg måtte vel heller beholde min gave, når nu jeg havde fået den.......... troede jeg! Jeg fandt så senere ud af at det var arabiske drenge, som ville tjene en lille skilling, på at sælge kors og palmegrene. Så kan jeg bedre forstå hans ældre bror vappede ham en ordenlig en på kassen bagefter......

Vi var vel omkring en 12-15 danskere (hvor var I andre?), som måtte holde sammen om det danske sprog. Olsen, den danske præst, som bor i Jerusalem, havde lavet sangark med gode, danske palmesøndagshits til alle, men dagens største hit blev nok "halle-halle-halluja, det bob-bob-bob-bobler inde mig", den dejligt sang, som vi alle kender fra vor børnedage. Denne sang med en simpel melodi og tekst, fik forangående gruppe til at synge og spille med på guitar! De måtte dog lige høre, hvad ordene betød.... Se mere på http://www.kirstenchristensen.blogspot.com/

- men det var fantastisk spændende at gå sammen med så mange andre troende og synge lovsange til ære for Jesus. Andre ikke-troende kom også forbi og spurgte nysgerrigt til hvad det var der skete, hvorfor og palmegrene og korset betyder. Politiet, militæret og ambulancen stod også parate, men der var heldigvis ingen opstand i år

Her er udsigten udover Kedrondalen og den gamle by, som omkring 3000 mennesker skulle ned til. Der var trængsel ved trappen her..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar