torsdag den 25. juni 2009

Sydtur

6 dage med lejet bil skal udnyttes, så derfor pakkede vi i går bilen og kørte en tur syd på til Eilat ved det røde hav, som ligger på grænsen til Sinaj/Ægypten og Jordan - 720km i alt - ca. 350km. hver vej igennem bakke op og dale ned i vores lejede Hyundai Getz 1,3 benzin.



Her er vores rute
1) Be'er Sheba - sercuriy check
2) Mizpe Ramon krater
3) Eilat
4) Timna Park
5) Zins ørken
6) Lots hustru
7) Det døde hav
8) Forfulgt og standset af politet
Slut på Hashaiysh 1/1 i Jerusalem.



1) Security check i Be'er Sheba og hvad man gør man så...?!? Det var en toldvej imellem Jerusalem og Be'er Sheba, som førte til en grundig undersøgelse af både bagage, bil [som skulle tømmes helt] og os selv. Det var spændende at få lov at prøve, selvom vi dog var en smule forvirrede over, hvad vi skulle.


2) Mizpe Ramon krater. Et af de største krater i verden, som ligger lige mit i Negev-ørkenen. 40km. langt, 9km. bredt og 400m. dybt.

3) Eilat strand tæt ved Taba grænsen til Sinaj, sov vi på stranden kun i sovepose og uden madras. Det var godt nok ret hed, vel omkring 35-38gr. Selv luften var tung af varme.

4) Timna Park, en god aktivitet til en dag med alt for meget varme. En kobberminer, verdens ældste, helt fra det 1500 århundrende fvt. Her kunne vi kører rundt på asfaldterede veje og se den store kobberminer.




5) Besøg hos Johnny og Gisèle Noer i Zins skrækkelige ørkenen, hvor vi blev budt på en kop kaffe, jucie, kiks og chips. Denne plads lå ikke specielt langt væk fra hovedvejen, så vi kunne da lige slå et slag forbi og hører deres historie.

6) En saltstøtte af Lots hustru.

7) Nær ved Ein Gedi tog vi en dukkert i det døde hav og derefter tog vi hjemad mod Jerusalem, da sabbaten var gået ind og derfor alt ville være lukket 1døgn.

onsdag den 24. juni 2009

Koteletter i fad!

Undskyld mig, men svinekoteletter i fad kunne der altså lige blive plads til på bloggen... selvom det ikke er lovligt at tage kød med i flyet. Mor havde smuglet 2 pakker pølser og en færdigret med koletter i fad. Tak mor og hold da op det var godt!

tirsdag den 23. juni 2009

Hvor blev Lene af..?

Ja hvad skal man sige når man bliver overrasket sådan! Jeg tror samtlige Danmark rundt som læser denne blog VED, hvad jeg taler om og hvis ikke, så kan jeg kun sige, at jeg ikke mødte min kusines veninde i Ben Gurion lufthavn, men min mor.....! I 2½ måned har jeg gået i god tror 0m at det Lene og planlagt efter ferien efter det! Jeg var taget ud for at hente dem i lufthavnen til klokken 18, men flyet var en ½time forsinket,jeg stod med det danske flag og vinkede lystigt indtil Charlotte og "Lene" kom.. jeg styrtede over til dem og gav Charlotte en ordentlig knus og havde slet ikke set hvem der gemte sig bag... så kan man da kun tabe næse, øjne og mund!! Mor din gamle røver!!!! Lene fandt jeg desværre ikke derude... Lene hvis du læser det her, så send en sms så vi kan hente dig;-)

mandag den 22. juni 2009

Volontør for en dag - mere

Man kan ikke tage til Israel uden at have prøvet at arbejde i en kibbutz; så det gjorde jeg i dag. Sammen med seniorerne volontørerne fra Ordet og Israel til en Kibbutz i Ekron i det vestlige Israel. I denne kibbutz dyrkes der både aubergine, løg, appelsiner, mandariner, tomater etc. Alle disse grønsager og frugter går til suppekøkkener, som laver mad til de fattige og kibbutzen har derfor brug for frivilligt arbejdskræft til at plukke tomaterne. Under den bagende sol plukkede vi tomater fra omkring 9.30-10 til middagstid og derefter en halveanden time mere. Det var skønt at sidde der midt i de endeløse marker med røde, gule og smattede tomater over det hele sammen med en flok seniorer, uden at sige de er gamle, så var den ældste altså 87år, men det kneb hende ikke det mindste at holde trit med os yngre! Det blev knoklet på, men indimellem røg der dog også lidt "sjov" gennem luften - velovervejet krigsførsel på et andet plan - dog kom ingen [dyr] til skade ;-)
Resultatet af dagen var en masse rosende ord fra selveste bossen, men vi havde også plukket 2,300 tomater! Som tak fik vi en reklame t-shirt fra "table 2 table" - det er os der siger tak!!!!

En specielt begivenhed!

Rengøring af hele huset, hvad skyldes æren?!

Hele huset stod på den anden ende her til aften efter jerg kom hjem tidligere fra at have været i kibbutz. Gulvene blev vasket, spejlene rengjorte, lister og selv katten fik en tur med neutral skælshampoo, så nu dufter han dejlig - igen! Men hvad skyldes dog alt dette hurlumhej med sæbe og knofedt...? Såmænd bare at jeg får besøg i morgen af min kjære kusine fra Herborg og hendes veninde fra Esbjerg! Det bliver en herlig dag i morgen efter ikke at have set "nogen af de kendte" i 5måneder, skal jeg hente dem i Telaviv efter arbejde! Jeg glæder mig sådan så jeg næsten ikke kan sove....

torsdag den 18. juni 2009

kakerlakinvasion

Mit næste indlæg her på bloggen vil handler om vores stigende problem med kakerlakker i lejligheden, til Evas store frustation.. Ja for det er ærlig talt ved at være et problem at de kommer rendene hele tiden, ligger og spræller på ryggen nede af trapperne, på badeværelset og under sengen og her ligger den så i toilettet...! Det startede sådan set med at jeg så en på håndvasken en dag. Tjaeh, jeg var egentlig på vej i seng og havde lige vasket fingre, så jeg fik ikke lige den fjernet, for jeg kunne jo ordne det i morgen... men dyret sad ikke lige og ventede på håndvaskekanten om morgenen, desværre. Det var ellers en smule morsomt, men temmelig svær at spore begejstringen hos Eva, da jeg skulle fortælle hende om min bedrift.... eller den bedrift som jeg ikke bedrog :-S
Ja, de må jo kunne lugte frygt eller noget, for jeg finder hvertfald daglig dyr liggende rundt om rundt.. også må jeg jo bare være hurtigt med at udrydde dem, inden Eva opdager dem...

Det er blevet et fuldtidsjob at spejde og jage efter dyrene her og der, og jeg har ikke engang jagtkort! Problemet bli'r jo heller ikke bedre af at køkkenvand med madrester kommer op af kloakken i køkkenet hele tiden.... i de sidste 2uger, kom snart visevært Moshe!

lørdag den 13. juni 2009

Forårsrengøring af terrassen

Noget skal jeg jo bruge min dag på, specielt noget som er sjovere end at lave rejsebrev til skolen og terrasse trængte sådan til at blive ordnet efter vores blommetræ havde tabt de sidste blommer, som lå og rådnede op på fliserne.


Det tog godt og vel hele middagen og eftermiddagen feje, vaske og ordne blomsterkrukker i 30 graders varme, men sikke et flot resultat!!




Gad vide om de overlever i den kommende hede..?

fredag den 5. juni 2009

Til lægen..

...med katten og mig selv!

Det er ikke så heldigt! Jeg må sige at jeg har lært en lektie i løbet af meget få dage i selskab med katten, som ikke længere hedder noget. Ja, efter en par dage gik det således at kræet blev voldsom halt på den ene forben + at den begyndte at få udslæt Ja, jeg tænkte jo det nok bare var sår fra loppe bidene, men ville lige have tjekket forbenet ved dyrlægen. Jeg må sige at katten ikke er hel rask, desværre er det noget som også kan smitte til mennesker. Udslettet, den har, er simpelthen herpes Det smitter hvis det kommer ind i sår på mennesker og konsekvensen er at man kan få influenza i 1-2mdr. af det! For de uvidende, så har jeg eksem, så chancen for jeg kunne være smittet kunne være der. Jeg gik til hudlægen nogen dage efter dyrlæge besøget - 400shekel - cool cash for 4minutters konsulation! Men heldigvis er jeg ikke smittet. Det er en dyr kat.... som vi endda skal af med, da det ikke er tilladt at have kat her, men hvordan finder man et sted til en kat i et land som Israel, når vilde katte er et stort problem hernede? Ja det er også mig en gåde...

tirsdag den 2. juni 2009

Vores nye bofælle!

Vores nye bofælle er så stor som os andre, sover meget af tiden, men kræver også meget opmærksomhed, når han er vågen. Han taler hverken engelsk, dansk eller tysk.. men måske arabisk eller hebræisk!? Hvem ved? Han er vel bare flyttet ind på ubestemt tid og uden egentlig tilladelse fra alle parter i lejligheden. Gad vide, hvad vore tyske bofæller vil sige til det, når de kommer hjem fra ferie? Hans navn er Pippi og han er en kattekilling på godt og vel 7-8uger..
Eva og jeg var lige kommet hjem fra arbejde og jeg sad ved computeren, da jeg pludselig kunne høre en killing jamre sig. Eva og jeg fór ud for at se den lille killing, som kaldte højt på sin mor. Vi fandt ham liggende på ryggen i et helleanlæg med buske og blomster. Han lå lige i solen og var derfor meget dehydreret. Vi tog hjem med ind, gav ham vand, tunfisk og vaskede ham med skælshampoo og balsam. Dette blev vores lille projekt - at få ham på dupperne igen! Der blev indkøbt loppekur, tørfoder og legetøj for 120 shekel, hvilket vel svare til omkring 150ddk. Hverdagen går op i maddoseringer, tisseture udendørs og kærtegn for vores lille pus.






Gad nok vide, hvad det koster at få sådan een med til Danmark...?



onsdag den 13. maj 2009

Le-hitraot Kirsten!

Nu er tiden snart kommet til at vores kære danske bofælle Frk. Kirsten Christensen, som har været her i knap 7måneder. Afrejse fra Hashaiysh 1/1 = vores lejlighed, er den 25/5 kl. 00.30 og afrejse fra Ben Gurion lufthavn i Israel kl. 05.55.
Jeg har boet sammen med Kirsten siden jeg kom til Israel i februar og hun har været med til at "lære mig op" til at kunne klare mig i Jeusalem. Det er på mange måder vemodigt at skulle sige farvel, selvom det jo i egentlig er et på gensyn i Danmark, men her vil helt sikkert være et tomrum i min hverdag, som hun før fyldte ud! Når man bor i et fremmed land langt væk fra familie, vennerne hjemme og alt hvad man kender, så betyder relationer og venskaber med andre danskere utrolig meget. Alene dét at man kan tale sit modersmål med en anden, er guld værd. Jeg kan slet ikke forstå hvor de måneder blev af? Da jeg kom tænkte jeg, der er jo længe, lææææææænge til hun skal hjem heldigvis [ikke som Trine, den anden bofælle, som tog hjem en måned efter min ankomst] - men tiden gik og snart kan hendes sidste dage (...i Israel) tælles på en hånd.... Her får Kirsten hendes diplomer for at have være her i Israel i ½år - ét fra hendes organisation "meet the People" og ét fra det Israelske ministerium!

tirsdag den 7. april 2009

Arbejdsglæde..?

- Ja selvfølgelig! ...hvis du spørger mig skulle det være sådan indimellem, at man går på arbejde!!
I praktikken på værkstedet for udviklingshæmmede oplever vi ind imellem at have utroligt travlt, for selvom man arbejder på et værksted og det er for udviklingshæmmede brugere, så er der stadig ting, der skal være færdig til tiden, så kan det være rigtigt dejligt med de perioder, hvor vi som her på billedet, ikke har særlig travlt!
Til dagligt arbejder vi med at pakke forskellige ordre for firmaer. Det kan f.eks. være at sætte klistremærker på flasker, at pakke gavekasser til soldaterne med slik, sokker, sæbe og andre praktiske ting, at putte breve i konvolutter, sætte struer i sikkerhedsbokse til stikkontakte (de orange kasse på billederne) osv.

søndag den 5. april 2009

Palmesøndagsvandring til Jesu´ ære!

Så er jeg lige kommet hjem fra palmesøndags-vandring på Oliebjerget fra Fadervor kirke, forbi profeternes gravplads, kedrondalen og Getsemane Have etc. og ned til den gamle by ved Løve Porten.
En helt fantastisk oplevelse! 3000 troende fra alle kirkesamfund og lande samlet på et sted, turister som fastboende, for at fejrer denne dag, hvor Jesus kom ridende på æslet og blev hyldet med palmegrene! Trafikken var stor, da vi skulle derop. Vi endte med at blive smidt af bussen 1km. før mødestedet. Jeg kom fra busstationen sammen med 2 andre danskere, så vi skulle jo lige finde de andre danskere, men det er jo nemt nok, når vi har dannebrog...

Jeg havde desværre ikke kunne få en palmegren med mig.. både af den årsag, at det jo kunne være det kostede ekstra i bussen og fordi mine sko var også for glatte, men da jeg stod i kanten af vejen, kom der pludselig en lille dreng hen med et stor hvidt kors til mig! Jeg spurgte hvorfor, prøvede at give den tilbage til ham, men han vil ikke havde den. Jeg fandt ikke helt ud af, hvorfor jeg lige skulle have den, men jeg måtte vel heller beholde min gave, når nu jeg havde fået den.......... troede jeg! Jeg fandt så senere ud af at det var arabiske drenge, som ville tjene en lille skilling, på at sælge kors og palmegrene. Så kan jeg bedre forstå hans ældre bror vappede ham en ordenlig en på kassen bagefter......

Vi var vel omkring en 12-15 danskere (hvor var I andre?), som måtte holde sammen om det danske sprog. Olsen, den danske præst, som bor i Jerusalem, havde lavet sangark med gode, danske palmesøndagshits til alle, men dagens største hit blev nok "halle-halle-halluja, det bob-bob-bob-bobler inde mig", den dejligt sang, som vi alle kender fra vor børnedage. Denne sang med en simpel melodi og tekst, fik forangående gruppe til at synge og spille med på guitar! De måtte dog lige høre, hvad ordene betød.... Se mere på http://www.kirstenchristensen.blogspot.com/

- men det var fantastisk spændende at gå sammen med så mange andre troende og synge lovsange til ære for Jesus. Andre ikke-troende kom også forbi og spurgte nysgerrigt til hvad det var der skete, hvorfor og palmegrene og korset betyder. Politiet, militæret og ambulancen stod også parate, men der var heldigvis ingen opstand i år

Her er udsigten udover Kedrondalen og den gamle by, som omkring 3000 mennesker skulle ned til. Der var trængsel ved trappen her..

mandag den 30. marts 2009

Betlehems mur

Hvor har jeg har dog længe glædet mig over den storslåede udsigt ud over Betlehem fra mit vindue i værelset! Fra den første dag jeg kom vidste jeg bare at dette var noget ganske specielt! Herfra mit vindue i værelset kan jeg se Betlehem lige så langt som øjet eller vejret tillader det (Desværre er det lidt overskyet på billedet)! Dog har jeg stadig ikke været inde i Betlehem, udover jeg lige har været stået på den anden side af muren, hvor muren ender, men hvor heldig kan man da være, at have fået sådan en fin udsigt.....!


- Jeg har dog undret mig lidt over det.. jeg ved at den anden pigevolontører lejlighed i Jerusalem er etplans, mindre og uden hverken terrasse eller balkon, hvor vi har den fineste lille terrasse og så denne udsigt..... og lejlighederne er endda til cirka samme pris! Hvordan kan det nu gå til?

Kære Mur!
Jeg må jo indse, at din sande identitet ikke er at skjule udsigten til Gilo for folk fra Betlehem, men at holde fjendernes skud ude....
- det skal altså lige tilføjes at der ikke har været noget i årvis, så nu ingen bekymringer derhjemme..

Bedstes pandekager!

En tidlig morgen klokken ved 11 tiden, kom Kirsten med det glimrende forslag, at vi kunne jo bage pandekager til morgenmad!
Det var simpelthen for godt, jeg kunne ikke takke nej til det, for en af de ting man kommer til at savne, er denne lune dejkage, som er lidt småbrændt på begge sidder med nutella, syltetøj eller hvad man nu ellers har i gemmerne!

- og her er Kirsten så i gang med at brænde pandekagene på...

Danmark endnu engang måtte jeg mindes dig med taknemlighed og glæde i sjælen for hvad du har bragt mig af gode minder.....!

mandag den 23. marts 2009

Op på jernhesten


En herlig lørdagssolskin bredte sig på Jerusalems gader, en mild brise og mountainbikes uden rytter, som står og ruster i hjørnet af Joffihusets gårdhave. Da tåler man pludselig ikke længere at se på disse cykler i deres ydmyge position med halvflade dæk. Rebekka og jeg træf en rask beslutning om en smut ud i blå på cykeltur. Destinationen var besluttet; men hvordan var det lige man føre det ud i livet? Ud af Joffihuset ned mod Hebron Road, lidt op ad den og så ned ad bakke.... er vi allerede faret vild..?

En lille cykeltur er så sundt, men det kan også kan godt et farligt stykke, når man ikke har cyklet i 2mdr...






Der var den skønneste lange grusvej omkradset af træer, bakker og blomster, ligesom det var midt ude på landet. Alt emmede af fred og ro bag Jerusalems zoologiske have! Her fandt vi hvile for en stund med bibel, billedbladet og en smule at spise, inden vi cyklede hjem igen, hvor vi nu har erfaret, at vi er blevet en smule klogere på
Guds skjønne natur!








mandag den 16. marts 2009

Der er noget i luften....

Mandag 16. marts 2009, klokken 16.28 bredte sig en liflig duft i lejligheden på Ha-shaiysh...

- duften af dansk svinepølse fra steff houberg!
Efter total faste fra svinekød i noget der ligner 45 dage, 20 timer, 37 minutter og 48 sekunder - i hvertfald sådan cirka!

Aldrig har en pølse kommet retur så mange gange og stadig smagt fabelagtig godt - haha! ;-)

Jeeptur i Negev-ørkenen


Jo, her er der så en kort lidt fortælling om en 3 dages jeeptur i ørknen, som jeg var på i februar lidt tid efter jeg var kommet til Israel.


<- Her er en af de 6 jeeps, som skulle have lidt hjælp til at komme op ad skråningen!

Turen var sammen med dicipelskolen fra Tiberias og joffihuset, som er et hus for unge, kristne volontører i Jerusalem.










Små forhindring undervejs....





Det var utrolig støvet, tørt, vamt, stenet og sandet overalt. Det er utrolig at tænke på at Moses og israelitterne tilbragte i 40 år i ørkenen og nej, de havde ikke hot-pots med nudler, ris eller kartoffelmos dengang som vi havde - ja det var kort fortalt turen til Negev-ørknen!

Jeg er jo blevet berømt, fordi jeg var med på denne tur
- læs mere på;

http://joffi.dk/setsket.php?action=laessetsket&id=854

Fest for Dronningen!

I det jødiske år fejres det at Dronning Ester fra Esters bog, på opfordring fra hendes onkel Mordokaj, var modig nok til at gå til kong Xerxes og bede ham tillade jøderne at gøre modstand imod Hamans onde plan om at udrydde jøderne v. Det lykkedes - jøderne fik over 75.000 fjender dræbt! Mordokaj sørgede for at nedskrive begivenhederne og opfordrede jøderne til at hver år den 14. og 15. dag i 12 måned at fejre dette.


Sidste søndag fejrede vi purim på værkstedet, hvor jeg er i praktik. En purim fest består af en masse festklædte mennesker i kostumer, god mad, dans, sang og alkohol. Dette er den eneste dag på året, hvor jøderne egentlig drikker sig fulde, hvilket vi selvfølgelig ikke gjorde på værkstedet. Beretningen om Dronning Ester bliver læst op og hver gang Hamans navn nævnes skal man med skraldere overdøve det. Man ved man er fuld "nok", når man ikke kan længere kende forskel Hamans og Mordokajs navn!

Jeg fejrede purimfest søndag på værkstedet, tirsdag i joffihuset og fredag i Rabbinerens hus!