Jeg har boet sammen med Kirsten siden jeg kom til Israel i februar og hun har været med til at "lære mig op" til at kunne klare mig i Jeusalem. Det er på mange måder vemodigt at skulle sige farvel, selvom det jo i egentlig er et på gensyn i Danmark, men her vil helt sikkert være et tomrum i min hverdag, som hun før fyldte ud! Når man bor i et fremmed land langt væk fra familie, vennerne hjemme og alt hvad man kender, så betyder relationer og venskaber med andre danskere utrolig meget. Alene dét at man kan tale sit modersmål med en anden, er guld værd. Jeg kan slet ikke forstå hvor de måneder blev af? Da jeg kom tænkte jeg, der er jo længe, lææææææænge til hun skal hjem heldigvis [ikke som Trine, den anden bofælle, som tog hjem en måned efter min ankomst] - men tiden gik og snart kan hendes sidste dage (...i Israel) tælles på en hånd....
Her får Kirsten hendes diplomer for at have være her i Israel i ½år - ét fra hendes organisation "meet the People" og ét fra det Israelske ministerium!
