mandag den 30. marts 2009

Betlehems mur

Hvor har jeg har dog længe glædet mig over den storslåede udsigt ud over Betlehem fra mit vindue i værelset! Fra den første dag jeg kom vidste jeg bare at dette var noget ganske specielt! Herfra mit vindue i værelset kan jeg se Betlehem lige så langt som øjet eller vejret tillader det (Desværre er det lidt overskyet på billedet)! Dog har jeg stadig ikke været inde i Betlehem, udover jeg lige har været stået på den anden side af muren, hvor muren ender, men hvor heldig kan man da være, at have fået sådan en fin udsigt.....!


- Jeg har dog undret mig lidt over det.. jeg ved at den anden pigevolontører lejlighed i Jerusalem er etplans, mindre og uden hverken terrasse eller balkon, hvor vi har den fineste lille terrasse og så denne udsigt..... og lejlighederne er endda til cirka samme pris! Hvordan kan det nu gå til?

Kære Mur!
Jeg må jo indse, at din sande identitet ikke er at skjule udsigten til Gilo for folk fra Betlehem, men at holde fjendernes skud ude....
- det skal altså lige tilføjes at der ikke har været noget i årvis, så nu ingen bekymringer derhjemme..

Bedstes pandekager!

En tidlig morgen klokken ved 11 tiden, kom Kirsten med det glimrende forslag, at vi kunne jo bage pandekager til morgenmad!
Det var simpelthen for godt, jeg kunne ikke takke nej til det, for en af de ting man kommer til at savne, er denne lune dejkage, som er lidt småbrændt på begge sidder med nutella, syltetøj eller hvad man nu ellers har i gemmerne!

- og her er Kirsten så i gang med at brænde pandekagene på...

Danmark endnu engang måtte jeg mindes dig med taknemlighed og glæde i sjælen for hvad du har bragt mig af gode minder.....!

mandag den 23. marts 2009

Op på jernhesten


En herlig lørdagssolskin bredte sig på Jerusalems gader, en mild brise og mountainbikes uden rytter, som står og ruster i hjørnet af Joffihusets gårdhave. Da tåler man pludselig ikke længere at se på disse cykler i deres ydmyge position med halvflade dæk. Rebekka og jeg træf en rask beslutning om en smut ud i blå på cykeltur. Destinationen var besluttet; men hvordan var det lige man føre det ud i livet? Ud af Joffihuset ned mod Hebron Road, lidt op ad den og så ned ad bakke.... er vi allerede faret vild..?

En lille cykeltur er så sundt, men det kan også kan godt et farligt stykke, når man ikke har cyklet i 2mdr...






Der var den skønneste lange grusvej omkradset af træer, bakker og blomster, ligesom det var midt ude på landet. Alt emmede af fred og ro bag Jerusalems zoologiske have! Her fandt vi hvile for en stund med bibel, billedbladet og en smule at spise, inden vi cyklede hjem igen, hvor vi nu har erfaret, at vi er blevet en smule klogere på
Guds skjønne natur!








mandag den 16. marts 2009

Der er noget i luften....

Mandag 16. marts 2009, klokken 16.28 bredte sig en liflig duft i lejligheden på Ha-shaiysh...

- duften af dansk svinepølse fra steff houberg!
Efter total faste fra svinekød i noget der ligner 45 dage, 20 timer, 37 minutter og 48 sekunder - i hvertfald sådan cirka!

Aldrig har en pølse kommet retur så mange gange og stadig smagt fabelagtig godt - haha! ;-)

Jeeptur i Negev-ørkenen


Jo, her er der så en kort lidt fortælling om en 3 dages jeeptur i ørknen, som jeg var på i februar lidt tid efter jeg var kommet til Israel.


<- Her er en af de 6 jeeps, som skulle have lidt hjælp til at komme op ad skråningen!

Turen var sammen med dicipelskolen fra Tiberias og joffihuset, som er et hus for unge, kristne volontører i Jerusalem.










Små forhindring undervejs....





Det var utrolig støvet, tørt, vamt, stenet og sandet overalt. Det er utrolig at tænke på at Moses og israelitterne tilbragte i 40 år i ørkenen og nej, de havde ikke hot-pots med nudler, ris eller kartoffelmos dengang som vi havde - ja det var kort fortalt turen til Negev-ørknen!

Jeg er jo blevet berømt, fordi jeg var med på denne tur
- læs mere på;

http://joffi.dk/setsket.php?action=laessetsket&id=854

Fest for Dronningen!

I det jødiske år fejres det at Dronning Ester fra Esters bog, på opfordring fra hendes onkel Mordokaj, var modig nok til at gå til kong Xerxes og bede ham tillade jøderne at gøre modstand imod Hamans onde plan om at udrydde jøderne v. Det lykkedes - jøderne fik over 75.000 fjender dræbt! Mordokaj sørgede for at nedskrive begivenhederne og opfordrede jøderne til at hver år den 14. og 15. dag i 12 måned at fejre dette.


Sidste søndag fejrede vi purim på værkstedet, hvor jeg er i praktik. En purim fest består af en masse festklædte mennesker i kostumer, god mad, dans, sang og alkohol. Dette er den eneste dag på året, hvor jøderne egentlig drikker sig fulde, hvilket vi selvfølgelig ikke gjorde på værkstedet. Beretningen om Dronning Ester bliver læst op og hver gang Hamans navn nævnes skal man med skraldere overdøve det. Man ved man er fuld "nok", når man ikke kan længere kende forskel Hamans og Mordokajs navn!

Jeg fejrede purimfest søndag på værkstedet, tirsdag i joffihuset og fredag i Rabbinerens hus!